Sapa

Efter nogle kolde våde dage i Hanoi tog vi nattoget til Sapa. Et bjergrigt område tæt ved den kinesiske grænse, som har smuk natur og mange etniske minoriteter. Freja var syg og vi indlogerede os straks på et hyggeligt lille hotel og slog os ned for en uge.

Vi bookede en 3 dags trekkingtur med overnatning hos de etniske minoriteter i landsbyerne. Foråret var netop ankommet og blommetræerne blomstrede. Der var smukt, 24 grader og frisk luft efter dagene i Hanoi.

Vi skrev hjem til Danmark om oplevelserne i Sapa:

Ankomsten til Hanoi var saa overvaeldende, at vi i dagevis ikke kunne finde ord. Vi boede midt i det gamle kvarter, med saa meget larm fra mennesker der lever det meste af deres liv paa gaden, at vi knap kunne kapere det. Hver eneste gade og fortov er overfyldt med liv og mennesker> der spiser, sover, vasker op, handler, gaar til frisoer, har gadekoekkkener, smaa boder og tro mig, der er ikke en centimeter du kan gaa paa. Trafikken af knallerter der koerer fuldstendig meningsloest er naesten ikke til at kapere. Man elsker det fordi det er autentisk, men> taenker alligvel kun paa en ting og der er at komme vaek. Det gjorde vi saa. Vi tog til bjergene i nord, Sapa. 8 timer med nattog til de etniske minoriteter. Frisk luft og dejlige bjerge fyldt med rismarker. Minoriteter fra mange forskellige stammer i fantastiske nationaldragter der har markeder og boder overalt. De saelger saa smukke ting, at man bare maa koebe alverdens taepper, tasker, toerklaeder m.v. Men koeber du foerst ved> en, har man 30 handlenede loebende efter sig og det er svaert at sige nej, ikke mindst til boernene. Vi bookede en 3 dags vandrertur i bjergene med to overnatninger i smaa landsbyer hos minoriteterne. Trekkingen var skiftevis mellem Gerald og jeg og af og til gik boernene med 4 til 5 km. Ellers blev de koert med jeep. Naturen var overvaeldende. Vi boede i to saakaldte homestays naer den kinesiske graense. Vi boede hos familierne og fik fantasisk mad lavet over baal i deres meget primitive hjem. Vi drak risvin og fik ondt i hovedet. Vi sov godt i deres hjem, som blot betod af hems og et ildsted. Vi legede med boernene fra landsbyen som flokkedes omkring os. Vi spillede bold med en vandflaske for legetoej havde de ikke og fik lang tid til at gaa med at bygge en forhindringsbane bestaaende af alle vores sko, sten, vandflasker og cykeldaek. Boernene var vidunderlige og smukke og deres interesse for Freja og Sophies gameboy var roerende. Vi moedte en stor geastfrihed og jeg kneb en taare da vi sagde farvel. I den sidste landsby vi boede var man ved at bygge et kaempe kraftvaerk, hvilket mindede os saa uhyggeligt om, at tiderne skifter for disse folk. Dog har de fine skoler, som vi> besogete, da regeringen gaar meget op i at udvikle omraaderne og give boernene en god uddannelse, saa deres udvikling er i gang, ligesom resten af Vietnam er paa vej..... For en dansk familie fra Kjellerup, betyder saadanne 3 dage ikke kun glaede og positive oplevelser. Det er haardt at kapere paa hver vores maade. Vi moeder vores forskellige graenser, om det saa er toiletforholdene, slangen der besoegte os (det var stor, men ikke giftig) hoenen der blev slagtet paa en sten og hunde i bur der skulle slagtes. Paa trekkingen moedte vi meget fattige mennesker og beskidte boern der tydeligvis ikke havde meget, men deres smil glemmer jeg aldrig over de karameller vi gav dem. Toejet der blev vasket i floden og naergaaende etniske minoriteter....familien Musters foerste krise indtraef og paa vej derfra i bussen maatte vi lige have en godt gammeldags skaenderi og et par taarer floed, tydeligvis fordi vi var traette, beskidte og maeette og havde brug for at bearbjede det hele. Gode snakke i fredstid hjaeper og det er der tid til.